Hvis din varmepumpe skal fungere optimalt og ikke miste kapacitet, så skal man rengøre den en gang imellem. I dagligdagen transportere varmepumpen store mængder af luft, og det betyder, at der sætter sig en masse snavs og partikler i systemet.
Derfor er det utrolig vigtigt at udføre regelmæssig rengøring af din varmepumpe. Dog er det kun nødvendigt med en grundig rengøring af din varmepumpe en gang om året, som bør udføres af en ekspert inden for området. Hvis man sørger for at rengøre varmepumpen regelmæssigt, så vil den holde i meget længere tid. Hvis ikke du vedligeholder din varmepumpe, så nedsættes effekten af varmepumpen, som betyder, at din elregning vil stige gevaldigt, da den skal bruge flere kræfter på at producere strøm.
Gode råd til rengøring af varmepumpe
Indendørs
Når du skal rengøre din indendørs varmepumpe, så bør det gøres en gang om ugen. Både støv og luftbårne partikler findes i hjemmet, og derfor ville en rengøring fjerne snavs på overfladen.
Hvis varmepumpen er tæt på køkken eller røg, så er der stor sandsynlighed for, at røg og stegeos sætter sig imellem lamellerne, som giver en fedtet overflade. Derfor bør man sørge for, at en ekspert udfører en omfattende rengøring en gang om året.
Rengøring af varmepumpens filter gøres ved, at åbne lågen på forsiden af varmepumpen. Dernæst tager man filteret ud og støvsuger grundigt.
Hvis filteret ser slidt ud, så er der behov for, at du køber et nyt, som selvfølgelig skal passe til din varmepumpe. Hvis du er i tvivl om, hvordan rengøringen skal foregå, så er du velkommen til at kontakte os ved at klikke her, så guider vi dig igennem.
Udendørs
Når du skal rengøre din udendørs varmepumpe, så skal du først og fremmest tørre plast- og metaldele af med en fugtig klud, så du fjerner snavs og pollen. Det er vigtigt at fjerne affald ved afløbshullet, da det kan forhindre kondensvæske i at løbe ud.
Det kan også ske, at blade og sne har samlet sig i luft-luft varmepumpen. Det skal derfor fjernes og ligeledes skal man sikre sig, at der ikke sidder noget fast i luftindtaget.
Har du problemer med, at der ofte kommer blade og sne i pumpen, så kan man købe et dæksel, som beskytter mod den slags vejr.
Du kan se alle vores varmepumper ved at klikke her.